En ny stemme i Byrådet
Hej – og velkommen til min side.
Mit navn er Soma Mayel. Jeg er uddannet jurist og arbejder i dag hos Udlændingestyrelsen. Jeg underviser på Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole.
Jeg har boet i Fredensborg kommune siden 2007, i både Nivå, Humlebæk og Kokkedal. Jeg har som mange andre unge ikke haft behovet for at ”tage en smut omkring byen”.
Jeg elsker den her kommune og vil derfor arbejde på at gøre den endnu bedre indefra.
Jeg tror på bred repræsentation og et mangfoldigt byråd – Derfor er jeg så BEÆRET over, at jeg med 811 personlige stemmer blev valgt ind i byrådet den 16. november 2021 -Hvor jeg de næste fire år vil kæmpe for især børnene, de unge og minoriteter!

Mobilepay 964610
Støt min kampagne!
Jeg har brug for din hjælp til at komme i byrådet. Uanset størrelsen på donationen, vil jeg være meget taknemmelig så vi sammen kan skabe en bedre kommune.
Min Historie
Afghanistan. Danmark.
Fredensborg.
Jeg er født i Mazar-E-Sharif i Afghanistan i 1993, men er opvokset i Danmark på et bakkedrag i Nordjylland. Siden 2007 har jeg dog boet i Fredensborg Kommune – i både Nivå, Humlebæk og Kokkedal.
Jeg har i snart 10 år engageret mig i det sociale arbejde i kommunen, både som pædagogisk assistent, som musikkoordinator på ungdomscentre, og som mentor i Studievejen.
I dag er jeg radikal og har været næstformand i Fredensborg Radikale Venstre i 2 år. Jeg har lavet organisatorisk politisk arbejde, men i 2020 valgte jeg at blive politisk kandidat for partiet.
Jeg oplevede nemlig, at jeg ufrivilligt blev gjort til den primære person i en sag om dobbelt statsborgerskab og spørgsmålet om splittet loyalitet til Danmark.
Her besluttede jeg mig for, at jeg ville kæmpe for at gøre Danmark mere rummelig og bruge politik til at samle mennesker, fremfor at skabe splittelse imellem befolkningsgrupper!
Børn & Unge
Vi har hørt historier og set dokumentarer om de triste forhold som pædagogerne arbejder under både i vuggestuer og i børnehaver i hele landet. Vores kommune er desværre ingen undtagelse. Der er ikke pædagoger nok til at levere den kvalitet og omsorg, der skal til, for at vores børn får de bedste forudsætninger for en god start på institutionslivet – og det skal vi ærligt talt have gjort noget ved.
Uddannelse
Jeg tror på, at forudsætningen for at gennemføre en uddannelse og klare sig godt i fremtiden, hænger sammen med trivsel i dagligdagen og dét at have en sund og robust psyke.
I dag er der alt for mange børn, der mistrives og ikke kan læse, regne og skrive, når de forlader folkeskolen, og det er ikke godt nok. Det er faktisk rigtig skidt.
Minoriteter
Jeg tror på, at alle mennesker er født lige og dermed er lige meget værd. Alle fortjener friheden til at leve, som de vil, og ingen skal dømmes på grund af deres hudfarve, race, seksualitet, tro, eller kultur.
Jeg vil kæmpe for en bredere repræsentation i byrådet, hvor jeg ønsker at være den nye, moderne stemme.
Læs mere om min politik her
“Jeg har dedikeret en stor del af mit politiske liv til at kæmpe for et samfund der er baseret på mindre uretfærdighed og ulighed. Et samfund der er imod racisme og diskrimination“